
AGJ Pitzner er en førende dansk leverandør af løsninger inden for salg, udlejning og produktion af individuelt pavillonbyggeri samt moduler og skurvogne. Vi servicerer din virksomhed, skole eller institution, uanset størrelsen på din opgave og om det er for kort eller længere tid.
Vi producerer på egne fabrikker og har et fasttømret hold af erfarne og loyale medarbejdere. Den løbende service tager vores faste stab af montører sig af.
Leje eller køb, midlertidigt behov eller permanent byggeri
Vores kunder har forskellige behov, og udfordringen er at finde lige netop den optimale løsning til opgaven. Vores kunder vil oftest leje vores løsninger, og vi finder altid den rigtige prissætning ud fra lejemålets løbetid. Ønsker kunden at købe opstillingen – enten fra aflevering af nøglen eller senere – efter en lejeperiode, så finder vi en måde at imødekomme dette ønske på.
Som kunde kan du forvente en kompetent rådgivning om dækning af dine pladsbehov. Du behøver blot vide, hvor mange mennesker lokalerne skal rumme. Så laver vi en tegning med vores forslag. Vi ved, hvad der er lovkrav, både byggeteknisk og sikkerhedsmæssigt.
En del af Pitzner Gruppen
AGJ Pitzner er et selskab i Pitzner Gruppen, som også omfatter selskaberne VMC Pitzner og CORONA Pitzner. Pitzner Gruppen arbejder landsdækkende med selvstændige selskaber og afdelinger i hele Danmark.
Pitzner Gruppen er førende inden for salg, udlejning, produktion og servicering af hele entreprenørbranchen, den grønne sektor og alle landets private og offentlige institutioner.